Stepmotorer
Stepmotorer bruges ofte i applikationer hvor positionering er afgørende. I en stepmotor styrer controlleren feltet og er afhængig af, at rotoren kan følge den. Det kræver at controlleren kan øge farten på en måde, som rotoren kan følge. Den er derfor ikke egnet til applikationer, hvor drejningsmomentet varierer eller ikke er kendt.
Develco har designet en række stepmotor controllere til bl.a. pumper, robotter og positioneringssystemer. Som noget helt særligt har Develco opfundet en metode til at minimere strømforbruget, så det følger drejningsmomentbelastningen.
Synkrone motorer
Synkronmotorer er AC motorer, som nøje følger det felt, der skabes af en frekvensconverter.
Controllerne er temmelig komplekse, og motoren forholdsvis dyr – men det er den mest nøjagtige AC motor, og den kan levere stort momentum ved meget lav hastighed.
Asynkrone motorer
Asynkrone motorer er forholdsvis billige.
Det er den mest almindelige AC motor. Ulempen ved dem er, at hastigheden kun er omtrent den samme, som frekvensconverteren tillader. Hastigheden afhænger af belastningen. Kan man leve med det, er en asynkron motor at foretrække.
|