Develco industry network software
Search Language Send e-mail to Develco Printer friendly format Sitemap Log on to EXTRANET

14-05-2010 One-stop-shopping i nabolaget efter komplette løsninger

Opsving med nye spilleregler.


Develco fylder 20 år, og sandt at sige har vi ikke tid til at fejre os selv. Opsvinget er begyndt, det kommer rejsende til os på Olof Palmes Allé i Århus fra lande som Italien, Tyskland, Frankrig og endda Sydafrika, og vi bruger i øjeblikket mange ikke-fakturérbare ressourcer på at justere virksomheden om eller rettere op til de helt nye krav, kunderne stiller. Spillet har ændret sig, og reglerne er nye.


 

Sluttede med prototype

Develco A/S har til nu fungeret som udvikler af specifikke løsninger inden for elektronik og embedded software, for eksempel pumpesystemer, sorteringsanlæg, automotiv elektronik, bygnings-automatisering, fjernaflæsning og meget andet. Vi var underleverandører og løste nøje specificerede og afgrænsede delopgaver - ofte særdeles komplicerede delopgaver, for dem er vi er gode til. Fælles for projekterne var, at de sluttede med en fuldt udviklet og afprøvet prototype, hvorefter kunden gik til andre for at få produktet massefremstillet.


 

One-stop-shopping

I den nye situation post krisen og dens følger hos vore kunder forventes det, at vi også selv igangsætter den fysiske produktion og implementerer vort produkt i den sammenhæng, det er skabt til.

 

Kunderne går på one-stop-shopping, de ønsker komplette løsninger og vil kun handle ét sted. Det betyder, at vi må udvide de kompetencer, vi har i huset, og at vi arbejdertættere sammen med de eksterne samarbejdspartnere, vi har lært at kende gennem vore 20 år som designhus.
 
Denne interessante og udfordrende nye situation er en direkte følge af finanskrisen, som satte alvorlige spor i virksomhedernes R&D-afdelinger og også hos de mange konsulentvirksomheder. En masse brikker er forsvundet ud af puslespillet, men billedet samler sig til en ny helhed. Verden ligner ikke længere sig selv, men der er absolut en verden og endda en mere velovervejet og effektiv verden end den, vi kendte før.


 

Reducerede udviklingsafdelinger

Som sagt har vi fået nye kunder og en ny type opgaver som leverandør af komplette løsninger til modtagere i Italien, Frankrig, Tyskland, Sydafrika og også andre lande. De har måske affolket deres egen udviklingsafdeling, eller sædvanlige samarbejdspartnere eksisterer ikke mere. Nu shopper de i markedet, banker også på vores dør på Olof Palmes Allé, og kan vi levere varen - ikke blot en tegning og en prototype, men hele varen inklusive mekanik-design og emballage klar til brug - til den rigtige pris, er opgaven vores. De kompetencer, vi ikke har i huset, henter vi i netværket.


 

Outsourcing - en by i Jylland

I de seneste år har ordet outsourcing automatisk givet associationer i retning af offshoring til Kina, Indien, Østeuropa og andre fjerne, prisbillige lande. Globalisering, lean-processer og lignende trimningsaktiviteter er blevet gennemført med regnemaskinen som hovedmotor og bundlinjen som eneste pejlemærke. Så-og-så-meget sparet er formentlig så-og-så-meget tjent.

 

Men outsourcing efter den model har også skabt problemer, endda kostbare problemer. Det bliver svært at følge processerne tæt nok, fordi geografien fylder for meget, og de kulturelle afstande udgør endda vanskeligere barrierer end de geografiske. Man behøver ikke en gang flyve så langt som til Kina eller Indien for at opleve kulturelle forhindringer, som påvirker effektiviteten negativt.
 
Den udgave af outsourcing på basis af shopping i markedet, mange højt specialiserede danske virksomheder netop nu nyder godt af og bør omstille sig hurtigt til, kan kaldes nearshoring eller neighbourhood-outsourcing og har en væsentlig fordel for kunden: risikoen er mindre pga. et mindre kultur-gab mellem kunde og leverandør. Det er en fordel som har særlig betydning når kunden har barberet sin organisation så tæt, at der ikke er ressourcer til at håndtere ”ekstraordinære situationer”. Denne ændring i markedet har ejendommeligt nok den sideeffekt, at vi må forvente en mindre grad af loyalitet fra kunderne. En outsourcing for eksempel Tysland-Indien var og er en økonomisk og logistisk og kulturel kraftanstrengelse. En outsourcing Tyskland-Olof Palmes Allé eren langt mere enkel proces, men kan også nemmere omgøres, hvis vi og vore samarbejdspartnere ikke er dygtige nok. Afstanden er kortere. Det er tålmodigheden også.
 
Jo, opsvinget er begyndt, men der spilles efter nye regler, og det er vigtigt at lære dem hurtigt…